pricing plans

Eksamensangst

Hvis du ønsker, at eksamen skal være en positiv oplevelse, så tøv ikke med at kontakte mig.
Krone Performance

Kursus
Slip Eksamensangst

Eksamensangstkurset er nu planlagt og ligger på følgende datoer:

24. februar kl. 11:00 - 14:00
16.marts kl. 10:00 - 13:00
6.april kl. 12:00 - 15:00
20.april kl. 11:00 - 14:00

Har du ikke meldt dig til endnu, så få sikret dig en plads, ved at skrive eller ring via kontaktinfo her på siden.

Udover individuel coaching og mentaltræning så tilbyder KP også et kursus for eksamensangst for op til 10 personer. Et kursus som indeholder undervisning, diskussioner i plenum, øvelser, opgaver, visualisering og mentaltræning. Dit udbytte ved at deltage på et eksamensangst-kursus er en dybere forståelse for, hvad der kan stå i vejen for den gode oplevelse i forbindelse med eksamen. Du vil også opleve, hvor meget indflydelse du egentlig selv har, for at blive tryg i en eksamenssituation.

Du vil også høre andres erfaringer, bekymringer, løsninger, hvilket vil bevidne at du og dine tanker er ganske almindelig og naturlige, og at du ikke står alene med angst for eksamen eller en lignende situation. Men heldigvis får du også strategier og metoder hvorpå, du kan lægge angsten på hylden, eller i det mindste få et andet og mere konstruktivt forhold til følelsen.

Mellem hvert modul vil der være enkelte små opgaver, som vil hjælpe på din udvikling. Det er ikke opgaver, som kræver meget tid eller overskud. Det kræver for det meste at tænde for bevidstheden samt at du bruger ca. 15 minutter om dagen på at mentaltræne. Der vil være kursus start i september og februar og kurserne vil forløbe sig over ca. 3 måneder.

Hvert kursus vil bestå af fire moduler af tre timer, som foregår på fire forskellige aftener. Med fra kurset tager du yderst værdifulde strategier, metoder, delte erfaringer, undervisning, 3 mentaltræningsfiler (fysisk afspænding, mental afspænding, den perfekte eksamen) samt nogle nye og spændende bekendtskaber.

Hvis du er interesseret i at deltage på et af kurserne, så meld dig til med det samme. Det gør du ved at skrive eller ringe via kontaktinfo. Du er også velkommen til at kontakte mig for yderligere information.

Min kunder siger

"Jespers eksamensangstkursus er en stor anbefaling både til dem med eksamensangst samt generelle udfordringer med fremlæggelser.

Kurset giver redskaber og øvelser til at kontrollere samt arbejde med ens tanker og bekymringer.

Det gælder både i forbindelse med eksamen og skolen, men også i mange andre henseender udenfor skolen."

Alfred 9. klasse

"Jespers kursus om eksamensangst har for mig været rigtig brugbart. Jeg har fået en masse nye værktøjer til hvordan jeg kan få kontrol over mig selv inden eksamen. Hvordan jeg kan forberede mig, hvordan jeg kan styre mine tanker omkring det. Og jeg kan mærke at det har hjulpet på min angst at deltage på Jespers kursus.

De mentaltræningsfiler vi har lyttet til er korte men rigtige effektive., og det har været vigtigt for mig, at få de pauser i en travl hverdag. Man kan mentaltræne når man føler behovet for det, og det er rart og effektivt at få et pusterum.

Jesper er generelt rigtig god til at guide en igennem svære ting og man ved at han altid gerne vil lytte og hjælpe. Han er forberedt, og ved præcis hvad han snakker om. Hans teknikker virker og generelt føler man sig bare tryg i hans selskab og til hans kursus.

Det her kursus har både været lærerigt, sjovt, til tider lidt svært - men generelt bare rigtigt brugbart takket være Jesper.
Det jeg har lært på Jespers kursus, vil jeg helt klart tage med mig videre ud i livet, og helt klart et kursus jeg vil anbefale hvis man kæmper med eksamensangst eller generelt præstationsangst."

Annelie 9. klasse